06-01-2021

Konsekvenser af forsamlingsforbuddet mod at samles mere end 5 personer

Særligt for rideskole elever:

Forbuddet mod at samles mere end 5 personer, betyder at det desværre ikke længere er muligt at møde op og motionere elevhestene på egen hånd, som tidligere udmeldt, idet det samlede antal personer til steder overstiger 5 personer.

(Dette betyder også det ikke vil være muligt at afvikle udendørs undervisning såfremt vejret/frosten kunne tillade dette)

Vi håber på jeres forståelse og ser frem til igen at kunne tilbyde god undervisning og hestene kommer til at savne Jer i stalden!

Maria arbejder på at kunne tilbyde en form for online undervisning, som vi kan sætte ind med istedet. Dette får I nærmere besked om senere.

Særligt for opstaldere, halvparter og ryttere med ridehuskort:

For at sikre at vi kan overholde restriktionerne henstiller vi til at man kommer så få personer som muligt, når hesten skal motioneres og passes. Ligesom vi har bestluttet at oprette et "booking" (meningsmåling) system over facebook gruppen "opstaldere/ridehuskort Vilsbæk Rideklub" Så vi på den måde kan koordinere hvornår vi anvender faciliteterne så det bliver muligt for alle at kunne motionere deres heste under den aktuelle covid-19 nedlukning 

Der afsættes 1 time pr hest/pony i ridehallen og derudover har man 30 min før og 30 minutter efter til opsadling og afsadling samt pleje af hesten.

Det er vigtigt at man bruger "booking" systemet så ingen behøves at køre forgæves ligesom at det er vigtigt at man overholder tiderne.

OBS man skal kun booke den 1 time man ønsker at ride.

Der vil blive oprettet for et par dage frem ad gangen så man kan booke sig på

(husk på at have øje for at yngre ryttere med egen hest/halvpart kan have forældre med, hvorfor disse bookninger gælder for 2)

Husk også at melde fra i "bookingsystemet" hvis man bliver forhindret

Særligt vedrørende opstaldere/halvpart

Hvis man har behov for at komme ud og varetage nogle opgaver i forbindelse med pleje og pasning af sin hest, opfordre vi til at man orientere sig i bookinsystemet så man kan se hvornår det passer ind iforhold til antallet der har booket sig på ridning.